Lokalebookingportalen
Ærø Kommune
Velkommen til Lokalebookingsportalen. Her kan du søge om lokalebooking af kommunens lokaler og haller.
Du kan som forening desuden vedligeholde dine foreningsoplysninger, ansøge om at blive folkeoplysende forening, indberette medlemstal, indsende regnskaber samt søge informationer om andre foreninger.
Ny forening
Hvis du ønsker at ansøge om oprettelse af en ny forening, og få login hertil, bedes du sende en e-mail til Kulturafdelingen på kult-soc-afd@aeroekommune.dk. Inden du ansøger, skal du først tjekke, at foreningen ikke allerede er i vores Foreningsregister.
Du bedes indsende følgende oplysninger/dokumenter:
- CVR-nummer
- Foreningens vedtægter
- Referat fra stiftende/seneste generalforsamling
- Mailadresse og telefonnummer på den foreningsansvarlige som der skal oprettes login til.
Herefter vil du modtage login som foreningsansvarlig til Lokalebookingportalen. Den foreningsansvarlige kan efter login oprette flere foreningsansvarlige samt foreningsbookere til den pågældende forening.
Ny foreningsbruger
Hvis du ønsker at blive tilknyttet som bruger under en forening, skal du kontakte den foreningsansvarlige i den pågældende forening. Du kan finde portalens foreninger under Foreningsregister. Her vil kontaktinfo på den foreningsansvarlige være oplyst.
Ny virksomhed eller privatperson
Vil du oprettes som virksomhed eller privatperson, skal du klikke her.
Andre aktører (ikke foreninger), hvis aktivitet eller formål, vurderes at have almennyttige interesser, skal oprette sig som henholdsvis virksomhed (herunder fonde) eller privatperson for at kunne ansøge om at låne et lokale.
Intern afdeling i Ærø Kommune
Hvis du arbejder i en intern afdeling i Ærø Kommune, og gerne vil have adgang til Lokalebookingsportalen til for eksempel at booke lokaler, så skal du kontakte Kulturafdelingen på kult-soc-afd@aeroekommune.dk eller ringe til os på 63 52 50 00.
Hjælp
Har du brug for yderligere hjælp til at finde rundt i Lokalebookingssportalen, så kontakt Kulturafdelingen på kult-soc-afd@aeroekommune.dk eller ring til os på 63 52 50 00.
Lokalebookingsportalen fungerer bedst i browseren Chrome.
Ærø har et rigt foreningsliv
Der er over 160 foreninger på hele Ærø.
Det er rigtig mange, indbyggertallet taget i betragtning, og det giver derfor sig selv, at der er rig mulighed for et aktivt fritidsliv på Ærø, hvad enten du er barn eller ung, midaldrende eller ældre.
Og som deltager, uanset om, det er som menigt medlem eller bestyrelsesmedlem, så er foreningslivet en perfekt genvej til at knytte venskaber og skabe sig et netværk på Ærø.
Tildeling af lokaler
Selve tildelingen af lokaler og haller foregår som tidligere. Det er skoler og folkeoplysende foreninger, der prioriteres når lokaler og haller fordeles i forbindelse med eksempelvis sæsonbooking. Udlån og udlejning af ledige offentlige lokaler og haller til brug for folkeoplysende virksomhed sker efter reglerne i folkeoplysningsloven.
Når der åbnes op for sæsonbooking, vil det det blive annonceret i Ærø Ugeavis samt her på hjemmesiden.